Fantastisk fairtrade – og så er det gratis! Ben & Jerry's takker sine fans verden over med gratis is den 4. april
1. marts 2017-- Er du vild med is, så sæt kryds i kalenderen den 4. april! Der bliver isproducenten Ben & Jerry's nemlig ét år ældre – og du er inviteret med til fødselsdagen. Rundt omkring i verden vil der blive disket op med skønne varianter af Ben & Jerry's lækre fairtrade-is – helt gratis – som en tak til virksomhedens dedikerede fans.
Idéen med gratis is, "Free Cone Day", startede helt tilbage i 1979, da stifterne Ben Cohen og Jerry Greenfield kunne fejre, at de (med nød og næppe) havde overlevet deres første år som selvstændige isproducenter. De besluttede at takke deres lokale fans i Vermont for deres støtte ved at dele gratis is ud. I dag strækker fanskaren sig et godt stykke ud over Vermont – og den 4. april vil der blive uddelt mere end 1 millioner kugler af Ben & Jerrys lækre is verden over. Fansene vil kunne vælge mellem en klassisk smagsvariant – eller prøve noget helt nyt.
.@benandjerrys takker sine fans verden over med gratis is den 4. april Tweet
"Vi elsker at have det sjovt, og vi vil gerne takke vores fans med gratis is hvert år på vores fødselsdag," siger Ben & Jerry's CEO Jostein Solheim. "Med vores populære is kan vi skabe stærkt sammenhold og gøre en positiv forskel. 'Free Cone Day' er vores måde at vise vores fans, hvor glade vi er for dem."
Hvis du vil læse mere om "Free Cone Day" og deltage i festlighederne, kan du gå ind på http://benjerrys.co/FreeConeDayDK.
Om Ben & Jerry's
Ben & Jerry's har produceret is, siden skolekammeraterne Ben Cohen og Jerry Greenfield startede virksomheden tilbage i 1978. Vores mål er (og har altid været) at lave den bedst mulige is på den bedst mulige måde. Vi bruger fairtrade-ingredienser og gør, hvad vi kan for at minimere vores CO2-udslip – hvis vi er gode ved naturen, er den god ved os. Hvis du vil læse mere om, hvordan vi driver vores virksomhed, kan du gå ind på www.benjerry.com
CONTACT:
Kerry Thorpe
+44 7826 927 120
[email protected]
PR-manager i Europa for Ben & Jerry's